Plankeborde

Vi samles om (planke) bordet

Det er vores overbevisning, at et spisebord er mere end blot et bord. Det er det naturlige samlingssted for dig og din familie. Det er her, I mødes i gode samtaler under middagen og i store grin på spilleaftener. Derfor er det vigtigt, at du vælger et bord, der kan rumme det hele.

Det kan et plankebord. Et plankebord indbyder med sit naturlige og robuste udtryk til, at det skal bruges. Hos Hanstedgaard finder du eksklusive plankeborde håndlavet af vores erfarne snedkereog vi giver dig altid muligheden for at tilpasse dit bord, så det passer perfekt ind i din indretning og dit liv.

Plankeborde

Special møbler

Om snedkeriet

Skræddersyet

Skræddersyet
til dig

Vi arbejder ud fra et princip om, at du skal have opfyldt alle dine ønsker og behov, når du vælger at købe et plankebord hos os. Derfor skræddersyer vi dit bord til dig. Og vi tager dig med i hele processen fra idé til færdigt bord – hvis du har lyst. Du kan blandt andet være med til at udvælgede planker, der skal bruges til dit spisebord fra vores lager på snedkeriet.

Vi producerer primært vores plankeborde i danske og europæiske træsorter som eg, ask og fyr. Det gør vi, fordi vi gerne vil værne om miljøet, hvor vi kan.

Du vælger naturligvis selv alt omkring dit bord. Vi vil meget gerne rådgive dig, men du bestemmer hvilken type træ, du ønsker, hvordan bordbenene skal se ud, hvilken længde og bredde dit bord skal have, og hvordan kanterne på bordpladen skal se ud. Så når vi siger, at vi skræddersyer dit bord til dig, så mener vi det.

MulighedeR

Uendelige muligheder

Da vi designer vores plankeborde efter vores kunders ønsker, så skal de modeller, som du kan se i vores showroom, ses mere som en slags inspirationskilde end en facitliste.

Det er altså dine ønsker og behov, vi tager udgangspunkt i, når du får produceret et specialdesignet plankebord hos os. Det gør også, at vi ikke kan give dig en fastlagt prisliste på forhånd – for prisen afhænger af dine valg. 

Behandling

Vi går ikke på kompromis med dit bord

Vores snedkermøbler er designet til at holde hele livet. Vi udfører hver eneste detalje uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor går vi heller ikke på kompromis, når vi skal behandle dit plankebord. Vi bruger kun de bedste produkter, og vi gør det med omtanke for miljøet.

Derfor benytter vi os blandt andet af træolierne fra Rubio Monocoat, når vi behandler vores plankeborde. Disse olier indeholder nemlig 0% flygtige organiske forbindelser – hvilket betyder, at der hverken frigives sundhedsskadelige stoffer ved fremstilling eller anvendelse af produktet. Altså er det en meget sikker olie at anvende – både for dig og for miljøet.

Samtidig er Rubio Monocoat træolien helt unik, da blot et enkelt lag beskytter dit plankebord mod slitage, temperaturer, vind og vand.

Rubio_lak